IT-angreb synes afværget med held

Et stort anlagt it-angreb i sidste uge mod danske internet-brugere synes bremset i tide. Dermed er der udsigt til, at it-skurkene bag angrebet kun er sluppet af sted med en beskeden gevinst - om nogen.

Vurderingen er, at angrebet, der blev forklædt som en mail fra Tele 2, er sendt ud til flere hundrede tusinde danske it-brugere. Omkring 6000 pc'er vurderes at være blevet "smittet" med virus, efter at brugeren har klikket på den famøse mails vedhæftede fil. Af disse vurderes det, at cirka 250 har nået at kontakte deres netbank og dermed åbnet for et misbrug fra de it-kriminelles side. Men angrebet blev mødt med hurtig handling, hvor returinformation til en server i Hongkong blev bremset og netbankkonti spærret.

- Vi vurderer, at vi har været i stand til at begrænse tabet betydeligt, og i allerbedste fald får de it-kriminelle slet ikke penge ud af det, siger Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet til Ritzau...

BRANCHENYT
Læs også