Få forsinkelser i lufthavn efter strejke

Små forsinkelser og en enkelt aflysning. Det var status i Københavns Lufthavn onsdag inden middag i kølvandet på, at benzinselskabernes chauffører har nedlagt arbejdet. Underdirektør i lufthavnen Mogens Kornbo frygtede ellers fra morgenstunden, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse ville føre til flere aflysninger i løbet af formiddagen.

- Vi har haft nogle små forsinkelser, men der er ingen i øjeblikket, siger han til Ritzau.

Chaufførerne nedlagde arbejdet tirsdag i protest mod at overenskomstforhandlingerne mellem fagforbundet 3F og arbejdsgiverne i Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening er brudt sammen. Strejken førte til flere aflysninger tirsdag, og chaufførerne besluttede onsdag morgen at fortsætte arbejdsnedlæggelsen efter et fagligt møde fra morgenstunden...

BRANCHENYT
Læs også