Tidligere medicinaldirektør til Medicoindustrien

Sundhedsstyrelsens tidligere direktør, 63-årige Jens Kristian Gøtrik, bliver ny direktør i Medicoindustrien, der er brancheorganisation for virksomheder i Danmark, der udvikler, producerer, sælger eller på anden vis har interesse i CE-mærket medicinsk udstyr.

Jens Kristian Gøtrik, der forlod Sundhedsstyrelsen i november efter at have følt sig undsagt af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med kræftplanen, tiltræder 1. april.

Medicoindustrien dækker branchens behov for opinionspåvirkning, uddannelse, formidling af information, erfaringsudveksling og fremme af offentlig og privat samspil. Brancheforeningen forventer, at den nye direktør i væsentlig grad vil styrke Medicoindustriens bestræbelser på at skabe forbedringer inden for områderne samfunds- og sundhedsøkonomi, livskvalitet og patientsikkerhed...

BRANCHENYT
Læs også