Våbenhvile i rentekrigen

Efter en periode med stigende indlånsrenter til gavn for bankkunderne går det nu den anden vej. Nordea sætter indlånsrenten ned, så pluskonto-haverne fra torsdag må lade sig nøje en indlånsrente på 3,75 procent mod tidligere 4,15 procent. Dermed følger Nordea i hælene på Danske Bank, som lukkede for nye indbetalinger på højrentekonti med fire procent på indlån med udgangen af februar.

Rentenedsættelserne er et tegn på, at de stridende parter i rentekrigen har begravet stridsøksen. Men kun for nu, mener John Norden, administrerende direktør i netportalen Mybanker.dk, der sammenligner bankernes tilbud.

- Man kan kalde det en slags våbenhvile indtil april, hvor kampen om BG Banks kunder for alvor starter. BG Bank lukker deres brand den 10. april, og der forventer vi, at krigen blusser op. Måske ikke i forbindelse med indlån, men det kan være udlånsrenter gebyrer og andre steder, hvor der er noget at kæmpe om, siger John Norden til Ritzau...

BRANCHENYT
Læs også