Busstrejker rammer hele landet

Mange tusinder danskere får svært ved at komme hjem fra arbejde i eftermiddag. I hvert fald dem der er afhængig af de kollektive busser. Klokken 15.30 bliver landet nemlig ramt af en landsdækkende strejke blandt buschaufførerne, der allerede tirsdag morgen gjorde det vanskeligt at komme på arbejde for folk i hovedstadsområdet, Nordsjælland og Kolding, da de lod nøglerne sidde og gik til faglige møder.

Strejken har også bredt sig til de jyske havne. Der bliver hverken lastet eller losset skibe i Skagen, Randers, Aalborg, Grenå, Kolding, Horsens, Fredericia, Esbjerg og Aabenraa.

Strejken er en protest mod de fastlåste forhandlinger om en ny overenskomst for 42.000 chauffører, lagerarbejdere og havnearbejdere. Klokken 17 mødes forhandlingerne fra 3F og arbejdsgiverne i HTS i Forligsinstitutionen med forligsmand Asbjørn Jensen...

BRANCHENYT
Læs også