Danske Bank: Oliepris mod nye rekorder

Ingen trøst at hente i analyse fra den danske storbank.

Selv bilister uden langtidshukommelse har næppe glemt prisskiltene med 11,26 kr. for én liter benzin den 5. september i fjor. Dette billede kan de lige så godt beholde på nethinden, skal man tro en netop offentliggjort olieanalyse fra Danske Bank.

»Trods voksende lagerbeholdninger og stigende produktion i Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) forudsiger vi endnu et år med rekordhøje oliepriser i 2006. Det væsentligste fundament under denne forudsigelse er atter stærk global vækst, der i år spreder sig til Europa; og til forskel fra i fjor forventes olieefterspørgselen fra Kina igen at stige kraftigt. Tillige vil OPEC udgøre et solidt fundament, idet kartellet aktivt vil arbejde for at fastholde og udbygge de høje priser,« skriver analytiker Arne Lohmann Rasmussen. Med denne vurdering melder Danske bank sig blandt høgene, når det gælder forventningerne til olieprisudviklingen i år. Eneste trøst er, at banken venter en anderledes afdæmpet vækst i oliepriserne i 2006 end de 43 pct., verden var vidne til i fjor. I år vil oliepriserne »kun« stige 15 pct., vurderer Danske Bank...

BRANCHENYT
Læs også