Coop opfordrer ansatte til at blive i LO

Coop Danmark opfordrer ansatte, der ønsker at skifte fagforening, til foreløbig at blive, hvor de er. HK vil ikke holde på sine medlemmer, mens 3F er i tvivl.

Mens de juridiske eksperter giver grønt lys for at skifte fagforening allerede nu, opfordrer Coop sine ansatte til at slå koldt vand i blodet og blive, hvor de er. »Én ting er, at der er afsagt en dom, men vi har stadig et aftalekompleks, vi skal opretholde. Vi er nødt til hele tiden at optræde loyalt over for vores aftaleparter, og det indebærer blandt andet, at vi opfordrer vores ansatte til at slå koldt vand i blodet. Vi skal nu have klarhed over, hvordan hverken vi eller LO optræder mod hinandens interesser,« siger forhandlingschef i Coop Claus Eefsen.

Lader sagen ligge

Han understreger dog samtidig, at Coop - der i årevis har haft en eksklusivaftale med LO - ikke vil forfølge sagen, hvis der er ansatte, som ønsker at skifte fagforening allerede nu. »Vi kan ikke længere sige til folk, at det er en betingelse, at de er medlem af bestemt fagforening,« fastslår Claus Eefsen.

..

BRANCHENYT
Læs også