EU's regler om el-skrot dumper

Uklare regler og manglende information er fulgt i kølvandet på EU's nye el-skrot-direktiv.

Allerede inden de træder i kraft, er EU's nye regler for bortskaffelse af elektronisk affald kommet i strid modvind.
Brancheorganisationen Dansk Handel & Service er klar med dumpekarakterer. »Det helt store problem er, at de ikke er gennemtænkt, og vi mener generelt, at man burde droppe dem og begynde forfra,« siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Handel & Service Christian Hjorth-Hansen.

WEEE-direktivet, som de nye regler kaldes, flytter helt grundlæggende ansvaret for bortskaffelse af udtjent elektronik og elektrisk udstyr over på producenter og importører. Det skulle sikre større succes med at bortskaffe elektronisk skrot, der er den hurtigst voksende gruppe af affald i verden - fire gange større end husholdningsaffald. Det har blandt andet fået elektronikindustrien i Danmark til at danne den fælles el-retur-ordning, der skal lette håndteringen af skrotningen...

BRANCHENYT
Læs også