Antallet af økologiske landmænd falder fortsat

Antallet af økologiske landbrug falder fortsat. Ifølge de nyeste tal fra Plantedirektoratet kom der i løbet af sidste år 284 nye økologer til, men samtidig valgte 388 økologer at forlade faget. Det betyder et samlet fald i antallet af økologiske gårde på 104. I alt er der nu 3029 økologiske bedrifter tilbage.

Ifølge direktør Paul Holmbeck fra Økologiens Hus skyldes tilbagegangen primært mindre økologiske planteavlere, der opgiver det omfattende papirarbejde.

- Men generelt går det godt. Afsætningen af økovarer er blandt de højeste i verden. Salget af kød stiger voldsomt, og mælkeproducenterne har en fornuftig økonomi. Mest under pres er nok nogle af de økologiske producenter af frugt og grøntsager, der er presset på pris og manglende synlighed, siger Paul Holmbeck...

BRANCHENYT
Læs også