Kraftig stigning i den korte rente

Udsigterne til en rekordlav rente tæt på 2 pct., når landets boligejere med variabelt forrentede lån skal have fastsat ny rente til december, er på få måneder forsvundet.

På få måneder er renten på kortløbende obligationer steget med ca. et halvt procentpoint. Og dermed er boligejernes udsigt til en tilpasningsrente på omkring 2 pct. forduftet. I stedet ser en rente omkring 2,5 pct. mere realistisk ud til december, når næste års nye rente på tilpasningslån for i alt 375 mia. kr. skal fastsættes.

I begyndelsen af juli var renten på etårige rentetilpasningslån 2,1 pct. Den er i dag på 2,6 pct. For en boligejer med et rentetilpasningslån på 1,5 mio. kr. betyder en rentestigning på et halvt procentpoint en ekstra udgift på 625 kr. om måneden før skat...

Læs også