Guangdong - Kinas vindue til verden

Kinas rigeste provins hedder Guangdong og ligger små 2.000 km fra landets hovedstad. Her henter Danmark 25 pct. af sin Kina-import - trods fugleinfluenza, korruption og ulovlig kopiering.

På toppen af det historiske Victory Hotel godt 1.900 km syd for Beijing blander den taktfaste lyd af hammerslag fra de otte omkringliggende byggepladser sig med den konstante larm fra biler og motorcykler, der ræser afsted på højtflyvende motorveje og fletter sig ind i virvaret på Guangzhous gader.

I slutningen af oktober ænser kun få af det fyldte hotels gæster de behagelige 28 grader. Morgenmadsbuffeten domineres af nybagte, amerikanske forældre, der stolt mader deres adopterede kinesiske døtre, og af folk, der bærer ID-kort i en rød snor om halsen, og som har travlt med at nå bussen til verdens største indkøbsmesse, Canton Fair. Her køber de alt fra julelys og damptromler til fire meter høje springvand og græske gudinder udført i tung kinesisk granit til videresalg i hjemlandet...

Læs også