Millarderne ruller hos el-selskaberne

I løbet af få år er de danske elselskabers pengekasser vokset til milliardstørrelse. Elsam-salget kan gøre selskaberne endnu rigere, og forude venter endnu en opkøbsbølge.

Det begyndte for omtrent 100 år siden. Overalt i landet gik lokalsamfundenes håndværkere og virksomheder sammen om at gøre strøm til allemandseje. Lokale el-værker skød op med samme hastighed, som indkøbscentre gør det i dag, og elledninger bandt hurtigt hele Danmark sammen i et stigende behov for el.

Meget er sket siden. Elforbruget er aldrig holdt om med at stige, og de mange el-værker er blevet til færre, men langt større, kraftværker. Men ejerne er de samme. Det er stadig forbrugerne - i nogle tilfælde gennem kommunerne - som ejer de selskaber, som leverer strømmen i stikkontakterne. De færreste er klar over det, men den el-måler, der sidder ude i skabet og for det meste synes at køre så stærkt, at den er i fare for at lette, er penge værd. Køber man sin el fra et andelsselskab, ejer man nemlig en luns af selvsamme selskab, og inden for de næste par år, kan det betyde endog ganske pæne beløb direkte ned i foret hos den enkelte forbruger...

BRANCHENYT
Læs også