Gedekød: den ukendte delikatesse

På verdensplan hører ged til blandt den mest udbredte kødspise. I Danmark har vi ikke lært at spise ged, selv om køddet både har en udsøgt smag og ernæringsmæssigt ligger i absolut topklasse.

Gedekød. Smag på ordet. Langt de fleste danskere spytter det straks ud igen. »Puha, det smager af ged,« er et udtryk, vi alle kender. Men har man én gang sat tænderne i et stykke veltilberedt gedekød, så er det, som om det gamle udtryk mister lidt af sin gennemslagskraft. For det smager slet ikke af ged. Skal det sammenlignes med noget, så ligger det lyse og fintfibrede kød smagsmæssigt et sted mellem kalv og rådyr.

I disse dage, da der i overført betydning er gået ged i mange danskeres kostvaner, gør det magre gedekød sig også godt. Ifølge undersøgelser fra det amerikanske landbrugsministerium indeholder gedekød gennemsnitligt blot omkring 3 pct. fedt, herunder mindre end 1 pct. mættet fedt. Det mættede fedt er den farlige form for fedt, som ifølge Fødevarestyrelsen påvirker kroppens kolesterolindhold og øger risikoen for blandt andet blodpropper og åreforkalkning...

BRANCHENYT
Læs også