Jagten på en dansk astronaut er i gang

Går du med drømmen om et liv som rum-kadet, så er det nu, den skal forfølges. Mandag indledtes jagten på Danmarks første astronaut, som skal være en del af det Europæiske Astronautkorps i Köln.

Blandt kravene til ansøgerne er, at de skal være mellem 27 og 37 år, være mellem 153 og 190 centimeter høj, veje mellem 50 og 95 kilo, have et normalt helbred, have en videregående uddannelse inden for naturvidenskaben, og så skal man tale og skrive flydende engelsk.

Ansøgningsfristen for interesserede rum-spirer er den 15. december 2004. Derefter vil den skrappe udvælgelsesprocedure gå i gang. I løbet af sommeren 2005 skulle det så stå klart, hvem der skal være Danmarks første astronaut...

BRANCHENYT
Læs også