DF og V: Regler for husbåde skal klarlægges

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) skal nu klarlægge lovgivningen for husbåde, hvor markedet boomer i øjeblikket. Det kræver partifællen, miljøordfører Eyvind Vesselbo samt Dansk Folkeparti.

- Vi må se, om lovgivningen passer til nutiden, eller om der er behov for justeringer. Desuden er de nye husbåde ikke forsynet med motor, så de kan sejle, men skal ligge stationært i vandet. Hvis de i princippet fungerer som boliger på vand, er der grund til at se på, om det ikke også skattemæssigt er relevant at sidestille dem med sommerhuse og ejerboliger på land, siger Eyvind Vesselbo, der nu vil kontakte partifællen, miljøminister Hans Christian Schmidt (V). Dansk Folkeparti frygter, at sommerhusbåde vil overhale 300-meters-byggereglen for sommerhuse inden om.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også