Tivoli er den foretrukne turistattraktion

Tivoli i København var den turisattraktion med suverænt flest besøgende i 2003.

Danmarks Turistråd har netop offentliggjort listen over de 25 mest besøgte attraktioner i Danmark i 2003. Tivoli var Danmarks mest besøgte med over 4 mio. personer. Det var samtidig den bedste sæson for Tivoli i de seneste ti år. På de følgende pladser kom i 2003 Dyrehavsbakken, Legoland og Københavns Zoologiske Have. Alle de fire attraktioner havde pæn fremgang i 2003 og havde tilsammen 9,5 mio. besøgende - hvilket er over halvdelen af besøgene på landets Top-25 attraktioner.

Størst fremgang i forhold til Top 25 statistikken fra 2002 har Randers Regnskov haft. Med 59 pct. flere besøgende springer Regnskoven fra en 25. plads til en plads som nummer 17. Tilbagegang havde Kunstmuseet Louisiana, der dumpede ned fra en 5. til en 10. plads på top-25 listen, efter et tab på en fjerdedel af de besøgende. Experimentarium mistede en femtedel af sine besøg i 2003 og endte på 16. pladsen - hvor det i 2002 indtog en 10. plads...

Læs også