Forbrugere sorteper i strid om ankenævn

Forbrugerrådet opfordrer nu direkte forbrugerne til at gå uden om Byggeriets Ankenævn og i stedet bruge domstolene, hvis de vil klage over håndvækere. Opfordringen er den foreløbige kulmination på måneders strid mellem brancheorganisationen Dansk Byggeri og Forbrugerrådet, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Striden har fået Dansk Byggeri til at smide Forbrugerrådet ud af Byggeriets Ankenævn, hvorefter Erhversminister Bendt Bendtsen (K) har inddraget ministeriets godkendelse af ankenævnet. Det betyder, at forbrugerne ikke længere har et offentligt godkendt ankenævn at gå til med klager over byggesjusk eller urimelige håndværkerregninger.

Stridens kerne er indførelsen af nye regler om, at ankenævnet ikke længere behandler klager, som vedrører projekter til en samlet pris på over én mio. kr. Forbrugerrådet og Dansk Byggeri ragede uklar om, hvorvidt beløbsgrænsen kun skulle gælde fremtidige sager eller også allerede indkomne klager, i en sådan grad, at det er endt i skilsmisse...

Læs også