Metal vil også have fri under børns sygdom

Det vækker vrede i Dansk Metal, at TDC giver virksomhedens akademikere ret til at holde fri med løn i flere dage ved børns sygdom, mens de cirka 10.000 metalfolk i TDC fortsat må nøjes med at få betalt 1. sygedag.

- Det er da en fin ordning TDC har lavet med akademikerne. Sådan en vil vi også gerne have, og det kan ikke vente til overenskomstfornyelsen i 2007. Det er uanstændigt kun at give den slags sociale goder til enkelte faggrupper og en våd klud i hovedet på vores medlemmer, især fordi TDC under de netop overståede overenskomstforhandlinger har afslået at give vores folk ret til at få fri med løn under børns hospitalsindlæggelse, siger forbundssekretær i Dansk Metal, Per Påskesen.

/ritzau/..

Læs også