Rygere i USA får erstatningssag genåbnet

USA's største erstatningssag omfattende 700.000 rygere i Florida går nu ind i en ny fase, efter at delstatens højesteret onsdag besluttede at genåbne sagen mod fem tobaksselskaber.

Sagen går tilbage til 2000, da en jury besluttede, at fem tobaksselskaber skulle betale den rekordstore erstatningssum på 145 mia. dollars - godt 900 mia. kr. efter dagens kurs - for de skader, som 700.000 rygere i Florida havde pådraget sig som følge af rygning.

De fem tobaksselskaber - Philip Morris, RJ Reynolds, Loews unit Lorillard Tobacco, Brown & Williamson (ejet af British American Tobacco) og Liggett (en del af Vector Group) - blev idømt erstatningsansvar, da juryen fulgte sagsøgernes påstand om, at tobaksselskaberne ikke tydeligt nok havde gjort opmærksom på sundhedsrisikoen ved rygning...

Læs også