Skjult gebyr giver stor forskel på pensioner

Pensionsselskaberne lover det samme afkast til kunderne. Alligevel kan der være flere hundrede tusinde kroners forskel, når pensionen skal udbetales. Det skyldes stor forskel i hemmeligt gebyr, skriver Politiken lørdag.

For nylig kunne Politiken afsløre, at pensionsselskaberne tager et skjult gebyr - det såkaldte driftsherretillæg. Og her er forskellen på selskaberne markant, viser en ny opgørelse på Finanstilsynets hjemmeside. Den kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner for en almindelig pensionsopsparer.

Danica har det største driftsherretillæg på 0,61 procent, mens AP Pension kan nøjes med 0,2 procent. Umiddelbart lyder det ikke af så meget, men over et 30-årigt opsparingsforløb bliver forskellen til rigtigt mange penge. Sætter man for eksempel 4.000 kroner ind hver måned i 30 år, vil man med et årligt afkast på 4,5 procent stå med 210.000 kroner færre i hånden, hvis man har valgt Danica, end hvis man havde sat AP Pension til at forvalte sine penge, skriver Politiken...

Læs også