82 ton affald i fiskernes net

Fiskere i Nordsøen får ikke kun fisk i nettet, men også store mængder malerdunke, olietønder og andet affald. Siden oktober har 10 fiskefartøjer fra Hvide Sande som led i projektet Save the North Sea opsamlet ikke mindre end 82,7 ton affald, som er bragt med i land. Fiskefartøjer tager systematisk al affald med i havn, og formålet er at se, hvilke typer affald der er tale om og samtidig medvirke til, at havet i mindre grad bliver losseplads for fiskere, handelsskibe og olieplatforme.

- Et enkelt fartøj havde to ton affald og fire-fem ton fisk, og i gennemsnit har de 10 fartøjer 10-14 ton affald med ind om måneden, og det er voldsomme mængder, siger Hvide Sandes havnechef, Erik Clausen.

/ritzau/..

Læs også