Ejendomsmæglere spinder guld på billige boligannoncer

Selv om prisen på boligannoncer i dagbladene er mere end halveret på få år, har ejendomsmæglerne tilsyneladende ingen lyst til at dele besparelsen med deres kunder, skriver Politiken lørdag.

Således slår Konkurrencestyrelsen fast i en ny rapport, at der ikke er nogen tendens til, at det markedsføringsbidrag, som kunden betaler ejendomsmægleren for at annoncere boligen til salg, er sat ned siden 1995.

Prisen på boligannoncer bliver betragtet som forretningshemmeligheder, men flere kilder i branchen siger uafhængigt af hinanden, at prisen er mere end halveret på få år...

Læs også