Minkavlere kræver millionerstatning af foderproducent

100 minkavlere fra Jylland og Fyn kræver mellem 30 og 40 mio. kr. i erstatning fra minkfoderfabrikken Sole Minkfoder A/S i Hedensted, fordi pelsdyravlerne mener, at virksomheden har leveret dyrefoder inficeret med virussygdommen plasmacytose.

Sygdommen har betydet, at mange minkavlere har måttet sanere deres besætninger, dvs. aflive dyrene og indsætte nye raske dyr.

Sole Minkfoders forsikringsselskab, Topdanmark, afviser imidlertid at betale erstatningen og anerkender ikke, at foderet har skylden for et pludseligt og omfattende sygdomsudbrud i sommeren 2002 hos en meget stor del af Sole Minkfoders kunder. Derfor mødes parterne i Vestre Landsret i den kommende uge. Får minkavlerne medhold af landsretten, skal det endelige erstatningskrav for den enkelte avler gøres op og fremføres efterfølgende...

Læs også