Rekordflugt fra fagbevægelsen

De danske fagforbund mistede sidste år 31.000 medlemmer, viser en opgørelse fra LO. Det er den største tilbagegang nogensinde.

Det er i høj grad de unges stadigt stigende uddannelsesniveau, som betyder, at de klassiske lønmodtagerorganisationer under LO mister medlemmer, skriver forbundets ugebrev A4 på baggrund de årlige indberetninger fra forbundene, som netop er blevet offentliggjorte.

Siden 1996 har LO mistet 165.000 medlemmer, men i samme tidsrum har forbund som Akademikernes Centralorganisation (AC) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) fået næsten tilsvarende antal nye medlemmer. De unge uddanner sig væk fra LO-området, og det er ganske forståeligt, siger næstformand i KAD, Jane Korczak. KAD mistede sidste år næsten seks procent af sine betalende medlemmer, og har siden 1996 sammenlagt mistet mere end hvert femte medlem...

Læs også