Store besparelser på skatteområdet

De 12.000 ansatte i de danske skatteforvaltninger går en usikker fremtid i møde. Regeringen vil ikke udstede en garanti mod fyringer, men nøjes med at konstatere, at der skal bruges "naturlig afgang", der hvor det overhovedet er muligt, når skattesystemet skal forenkles.

Regeringen lægger op til gennemgribende ændring af skatteadministration i fremtiden, og erhvervslivet jubler over forslaget, som de mener vil medføre store offentlige besparelser.

Med et farvel til amterne er der også sagt farvel til den tredje skatteinddrivende instans i Danmark. Fremover vil kun kommunerne og staten kræve penge ind fra borgerne. Amtsskatten på 11-12 procent forsvinder, men til gengæld indføres et såkaldt sundhedsbidrag på otte procent. Det betales til staten, som fordeler pengene til sygehusene i fem store regioner. Resten af amtsskatten skal i fremtiden betales til kommunerne, der overtager en række opgaver fra amterne...

Læs også