Bogklubber mister terræn til supermarkeder

Bogen ryger ned i indkøbskurven sammen med leverpostejen. Antallet af private bogindkøb foretaget i supermarkedet og i kiosker er stigende, mens bogklubberne mister salgsandele, skriver dagbladet Børsen onsdag på baggrund af en undersøgelse foretaget af Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA.

Undersøgelsen er baseret på interview med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og den viser, at bogklubsalget i februar 2004 satte bundrekord med et fald på 17,9 procent set i forhold til februar 2001.

»Bogklubberne er under pres. Folk bliver eksponeret for bøger mange andre steder end lige i boghandleren og i bogklubben. Man får dækket sit behov for bøger i supermarkederne, hvor bøgerne er meget billige. Derfor skal fremtidens bogklubber være mere nicheorienterede, hvis de skal overleve,« siger Henrik Kristensen, adm. direktør for Aschehoug, der driver 14 forskellige bogklubber...

Læs også