Forlig på emballageområdet

Lørdag aften blev der indgået forlig på emballageområdet mellem HK og SiD på den ene side og Dansk Industri på den anden.

Forliget omfatter 4000-5000 ansatte, og læner sig på løn og pension op ad det øvrige industriområde, mens barselsordningen er blevet udvidet til 10 ugers fædrebarsel. Der gives et løft af betalingen på skiftehold, forbedrede regler om overarbejde samt sygdom i virksomheder med kontinuerlig drift, og en stigning i pensionen på 0,9 procent to gange i overenskomstperioden, så pensionen dermed kommer op på 10,8 procent i perioden.

Til gengæld har lønmodtagerne måttet acceptere de nye bestemmelser om overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og forsøgsordninger omkring arbejdstiden. Desuden har de nikket ja til en omlægning af en speciel ordning omkring sygdom i forbindelse med afskedigelsessituationer, oplyser næstformand i HK/Privat Bjarne Nielsen...

BRANCHENYT
Læs også