Rejseselskaber tager overpris for lovpligtig rejseforsikring

De danske rejsebureauer tjener millioner af kroner på at sende lovpligtige forsikringsudgifter videre til forbrugerne. De ganger dem med to, tre eller fire og maskerer dem på regningen som et officielt gebyr, der ikke er til forhandling, skriver Økonomisk Ugebrev.

Det drejer sig om en såkaldt udvidet ansvarsforsikring, som rejseselskabernes brancheforening, Danmarks Rejsebureau Forening, kræver, at dens medlemmer tegner ved salg af pakkerejser. Forsikringerne kaldes en EU-ansvarsforsikring og dækker rejsebureauet mod eventuelle erstatningskrav fra passagerer. Forsikringen har således intet med sikringen af den enkelte passager at gøre, men er udelukkende i selskabets interesse.

Ifølge den prisliste fra forsikringsselskabet Europæiske, som rejsebureauernes forening sender til sine medlemmer, ligger præmien for den obligatoriske EU-forsikring på mellem 3,60 og 4,60 kroner afhængig af, om selskabet er storkunde hos Europæiske eller ej...

Læs også