Nej tak til bonus på 45.000 kr.

Dorrit Sylvest Nielsen, tidligere afdelingschef i Justitsministeriet og siden 1998 direktør i Civilretsdirektoratet, sagde pænt nej tak, da Justitsministeriets departementschef Michael Lunn ville honorere hende med 45.000 kr. for sine præstationer i 2001.

»Jeg havde svært ved at gå hen og hæve penge, når jeg skulle ud og afskedige en femtedel af mine medarbejdere. Det virkede ikke psykologisk korrekt,« forklarer Dorrit Sylvest Nielsen.

Hun er på resultatløn, men hun kunne så langt fra opfylde de mål, departementschefen havde opstillet i hendes kontrakt for 2001. Det var der gode grunde til. Blandt andet kom der helt uventet en Tvind-sag flyvende ind fra højre. Den var der ikke taget højde for i kontrakten, og den tog ressourcer fra nogle af de opgaver, hun ifølge kontrakten skulle fokusere særligt på. Hvis hun løste dem alle 100 pct., ville det udløse en bonus på 75.000 kr...

BRANCHENYT
Læs også