Tyske nummerplader møder forståelse hos vognmænd

Vognmændenes brancheorganisation Dansk Transport og Logistik, DTL, bakker op om de vognmænd, der nu sætter tyske nummerplader på lastbilerne for at omgå de skrappere særregler for dyretransporter.

- Vi har den holdning, at det er dødssygt, at der er forskellige konkurrenceregler i Europa. Så vi har stor forståelse for, at vores medlemmer omregistrerer deres lastbiler, for de vil jo ikke bare stå og se på, at tyske eller hollandske vognmænd i stedet kører med dyrene, siger Anker M. Jensen, der er formand for DTL, til Ritzau.

De danske særregler trådte i kraft ved årsskiftet og betyder, at slagtesvin kun må transporteres i to etager på lastbilerne. Men efter EU-reglerne, som er normen i Tyskland, er det tilladt at fragte dyrene i tre etager i op til 24 timer. Den danske særregel betyder et tab på 2200 kroner for hver lastbil, de danske transportører sender til Tyskland, og ifølge..

BRANCHENYT
Læs også