TV-serie om kongehuset solgt til udlandet

Nordisk Film, der er en del af mediekoncernen Egmont, har solgt sin dokumentarserie "En kongelig familie" til Discovery Channel Europe. Nordisk Film oplyser, at serien vil blive set af TV-seere i flere end 100 lande.

Serien, som blev til over fire år og kostede knap 18 mio. kr., fortæller historien om de europæiske kongehuse med udgangspunkt i kong Christian den Niendes liv. Den engelske titel på serien er "A Royal Family".

Aldrig tidligere er en dansk TV-dokumentarserie nået ud til så mange TV-seere. I forvejen er serien, som kunne ses på DR TV i foråret 2003, blevet vist i England på History Channel og i Sverige på SVT 1 samt i Norge på NRK1. Serien er desuden solgt til TV-kanaler i Finland, Island og Belgien...

BRANCHENYT
Læs også