Dansk fødevareeksport til Sverige er i voldsom vækst

Svenskerne spiser mere og mere dansk mad, og den danske eksport af fødevarer til Sverige sætter ny rekord.

Alene i det første halvår af 2003 har Sverige importeret lige så meget mad, drikkevarer og tobak fra Danmark som i hele 1997 til en samlet værdi af godt 4,7 milliarder svenske kroner (3,9 mia. dkr.), skriver Sydsvenska Dagbladet fredag.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste år. Tallene stammer fra det svenske handelskammer, Kommerskollegiet, og den største stigning i importen er sket indenfor svinekød og oksekød. I årets første seks måneder købte Sverige dansk kød for 1,1 milliarder svenske kroner, og Danmark forsyner Sverige med 80 procent af alt svinekød...

Læs også