Kreditorer frygter Røkke-kollaps

Det er frygt for et finansielt kollaps i den norske finansmand Kjell Inge Røkkes selskaber, der i går fik den norske Orkla-koncern til at fare hårdt frem med en børsmeddelelse, hvori man truede med tvangssalg af Kjell Inge Røkkes personlige aktiver.

Røkkes holdingselskab, Aker RGI, skylder Orkla 600 mio. kr. - en gæld, der forfalder til betaling på tirsdag, og som selskabet næppe er i stand til at betale. Ifølge den norske Finansavisen hersker der i Orklas administration og ledelse en reel frygt for, at de 600 mio. kr. er tabt.

Men der er andre kreditorer, der har endnu større grund til bekymring, skriver norske Dagens Näringsliv. Den norske storbank DnB og forsikringsselskabet Gjensidige Nor har endnu mere at tabe, hvis Røkke-imperiets likviditetskrise fører til et sammenbrud...

Læs også