Ledige skal behandles ens

Det skal være slut med at parkere folk på langvarig kontanthjælp eller andre former for passiv forsørgelse, hvor systemet mere eller mindre har opgivet at få dem tilbage på arbejdsmarkedet. Fremover skal samtlige ledige gennem den samme visitation, uanset om de er på dagpenge eller kontanthjælp, og uanset om de har psykiske problemer, sociale problemer eller misbrugsproblemer oven i ledigheden.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil have et nyt beskæftigelsessystem, hvor alle ledige bliver behandlet på samme måde, uanset om de er langt fra eller tæt på arbejdsmarkedet.

- Vi skal væk fra, at nogle grupper af ledige bliver betragtet og behandlet som klienter og sociale tilfælde, mens andre bliver behandlet som en arbejdskraftreserve. Det er ikke en naturlov, at mennesker med misbrugsproblemer og langvarig kontanthjælp skal blive i kontanthjælpssystemet for evigt, siger Claus Hjort Frederiksen til Ritzau...

Læs også