Razzia mod Statoil i Norge

Den norske pendant til Bagmandspolitiet gennemførte torsdag aften en razzia mod olieselselskabet Statoils bygninger udenfor Stavanger, skriver Dagens Näringsliv.

Baggrunden for razziaen er en række artikler i den norske avis om en konsulentaftale mellem Statoil og iraneren Abbas Yazdi og hans selskab Horton Investment. Den ti-årige aftale for rådgivning om Iran beløber sig til 110 mio. norske kroner, og 40 mio. kr. er allerede udbetalt til en konto i Schweiz.

Oplysningerne har rejst mistanker om korruption, fordi en af rådgiverne er Mehdi Hashemi Rafsanjani, søn af landets tidligere præsident og direktør i et datterselskab i Irans statslige olieselskab Nioc...

Læs også