Betinget dom sætter punktum i sag om SiD-svindel

Strubes makker, Ole Iversen, blev i går idømt en betinget fængselsstraf. Dermed kan det sidste punktum reelt være sat i et smerteligt kapitel i Specialarbejderforbundets historie.

Der blev i går sat et foreløbigt punktum for Willy Strube-sagen om svindel med 1,2 mio. kr. af SiD-medlemmernes penge, da den tidligere lydtekniker Ole Iversen ved byretten i København blev idømt et års betinget fængsel med en prøvetid på to år, samfundstjeneste i 200 timer, 375.000 kr. i erstatning til SiD og sagsomkostninger på 48.000 kr.

Oprindeligt havde Ole Iversen over for Københavns Politi erkendt svindel for omkring 830.000 kr., men efter at Willy Strubes dødsbo kun ville anerkende knap halvdelen af beløbet, ændrede Ole Iversen forklaring, og den tog retten til sig i går...

Læs også