Afdragsfri lån kan fornys i det uendelige

De nye afdragsfri realkreditlån, der friholder låntageren fra at betale afdrag på lånet i 10 år, kan i praksis forlænges i det uendelige.

Ifølge månedsmagasinet Penge & Privatøkonomi kan man dermed helt undlade at betale af på sit boliglån resten af livet.

Reglerne om de afdragsfri lån siger, at man maksimalt kan slippe for afdrag i 10 år og alene betale renterne af lånet. Men cheføkonom Jens Christian Nielsen fra BRF Kredit bekræfter over for bladet, at den afdragsfri periode på 10 år følger det enkelte lån og ikke personen, og at man derfor blot kan forny sit stående lån hvert 10. år, så længe boligen ikke taber værdi...

BRANCHENYT
Læs også