B&O: Ned med murene

Øget frihandel og flere åbne grænser uden toldmure.

Sådan lyder ønsket fra Bang & Olufsen til fremtidens WTO-aftaler. Den danske audio/video-koncern, der i 2002/03 omsatte for 3,9 mia. kr., har handel med en lang række af klodens lande. Det gælder både salg af den dansk koncerns egne produkter - men også indkøb af komponenter, der bruges i produktionen på fabrikkerne i Struer.

»Toldsatserne er vidt forskellige, alt efter hvilke produkter du køber, eller hvor fra de kommer. Det er faktisk ret uoverskueligt, og EU's interne regler gør det ikke lettere. Tværtimod,« siger logistikdirektør Steen Bilde Jørgensen, Bang & Olufsen. »En stor del af komponent-produktionen finder sted i de asiatiske lande. Men inden for EU kan vi se, at store, europæiske industrikoncerner arbejder hårdt for at begrænse importen af komponenter, og det sker gennem told. For B&O vil det være godt med mere frihandel og en ændret verdenshandel uden pludselige politiske tiltag, der kan ramme hårdt.«..

Læs også