Direktørløn i Ahold under beskydning

Den tidligere IKEA-chef Anders Moberg er blevet centrum for en heftig debat om rimeligheden i direktørlønninger i Holland.

Anders Moberg er blevet hentet til den hollandske detailkoncern Ahold for at bringe giganten på fode igen efter en større regnskabsskandale, der er blevet sammenlignet med skandalen i amerikanske Enron.

Bestyrelsen i Ahold har lavet en aftale med Moberg, som vil indbringe direktøren mere end 10 mio. euro, svarende til 74 mio. kr., og det har ifølge Financial Times fået de hollandske medier op af stolene. Medierne kritiserer lønpakken i skarpe vendinger, og kritikken er ikke blevet mindre af, at koncernen angiveligt har ventet fire måneder med at offentliggøre aftalen, selv om Moberg selv anbefalede koncernen at melde offentligt ud, da aftalen blev indgået i maj...

BRANCHENYT
Læs også