Maersk Air har mistet Star Tour som kunde

Star Tour vil i fremtiden sende kunderne sydpå med lavprisfly. Valget er faldet på Sterling. Strømmen af dårlige nyheder fortsætter for det kriseramte Maersk Air, der mister virksomhedens største charterkunde.

Star Tour, der er Danmarks største arrangør af charterrejser, vil sende kunderne sydpå med lavprisfly, og valget er faldet på Sterling.

Dermed fortsætter nedturen for den A. P. Møller ejede luftfartsgruppe, der de seneste år har solgt datterselskaber fra og lukket en række tabsgivende aktiviteter. Det er sket i et forsøg på at stoppe forblødningen, som har drænet selskabet for egenkapital, så ejeren her i sommeren måtte skyde 300 mio. kr. ind i ny kapital. Maersk Air i de seneste to regnskabsår har tabt op mod 600 mio. kr., og der er udsigt til et nyt og stort trecifret millionunderskud igen i år...

Læs også