Tillidsfolk har magt som ledere

Det traditionelle mønster for partnerskab mellem tillidsrepræsentant og virksomhedsledere er under opløsning. I multinationale virksomheders danske datterselskaber får tillidsvalgte lige så stor indflydelse som lederne selv, viser en ny undersøgelse.

Der følger mere magt med posten som tillidsrepræsentant i dag end tidligere. Faktisk opnår mange repræsentanter den samme indflydelse som lederne i multinationale virksomheders datterselskaber i Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som er udarbejdet af Peer Hull Kristensen, forsker ved Handelshøjskolen i København.

»Tidligere var det lokale faktorer, der spillede ind på, hvad der skulle på dagsordenen mellem repræsentanter og ledere. I de multinationale selskaber bliver tillidsrepræsentanterne hvirvlet ind i et spil, der ikke kun handler om den virksomhed, som de sidder i, men om, hvilke resultater datterselskabet kan præstere over for moderselskabet,« siger han...

Læs også