AE: Skattestop er skævt

Mens resten af landet har nydt den lange og varme sommer, har økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) haft travlt med at analysere den økonomiske politik.

Resultatet blev offentliggjort tirsdag i form af en tyk rapport, Økonomiske Tendenser 2003, der med omfattende beregninger retter en skarp kritik af især regeringens skattestop: Specielt fastfrysningen af ejendomsskatten, som gavner ejerne af dyre boliger i hovedstadsområdet mest. For det er her, der har været de største stigninger i ejendomsvurderingerne. AEs beregninger viser, at en husejer på Frederiksberg i år sparer over 12.000 kr. i ejendomsværdiskat, fordi denne skat er låst fast.

I alt ni hovedstadskommuner dominerer top-ti listen over de områder, hvor husejerne har haft størst gavn af ejendomsværdi-skattestoppet. Selv om kun 22 procent af landets parcel- og rækkehuse ligger i hovedstadsregionen, har husejerne her modtaget langt over halvdelen, nemlig 58 procent, af de skattelettelser, som loftet over ejendomsskatterne giver...

Læs også