Landmænd jubler over tidlig og god høst

Der er udsigt til en tidlig og god kornhøst, så landmændene jubler med resten af befolkningen over det gode vejr. Det skulle have det grønne bevis, siger formanden for Landsudvalget for Planteavl, Henrik Høegh.

Ifølge ham plejer en tidlig høst at være lig med en dårlig høst, fordi der bliver for lidt tid til kerneudviklingen, men det er ikke tilfældet i år. Fra flere steder meldes der om meget flotte kerner i maltbyg.

Det sker kun cirka hver 10. år, at landmændene oplever høst i juli måned, og i øjeblikket er man cirka 10 dage foran sammenlignet med et gennemsnitligt høstår. Græsfrøene er høstet overalt, vinterbyggen er stort set også væk, og vårbyggen er netop nu på vej i mejetærskerne. Hveden er typisk den sidste kornsort, der høstes, men den bliver der efter al sandsynlighed gået løs på i den kommende uge...

Læs også