Fagforeningerne mistænker kommunerne for at bruge en mia. kr. til at lappe på budgetterne i stedet for til aftalte lønforhandlinger. Kommunerne lover, at pengene kommer.
En god milliard kroner skulle ansatte i kommuner og amter have haft mere i lønningsposen på nuværende tidspunkt, hvis de kommunale arbejdsgivere havde levet op til aftalen om Ny Løn. Det mener de kommunalt ansattes fagforeninger på baggrund af nye tal for lønudviklingen i den kommunale sektor. Kommunerne afviser kritikken. De ansatte skal nok få deres penge - blot på et senere tidspunkt, lover kommunerne.