Indsats mod olieudslip i Østersøen

Hvert år sker der knap 400 olieudslip i Østersøen, og for at få bugt med problemet foreslår miljøminister Hans Christian Schmidt (V), at Østersøen udpeges til et særlig følsomt område med en række restriktioner for de skibe, som sejler i området.

Foreløbig er de nordiske lande med på ideen, mens de øvrige lande omkring Østersøen - blandt andre Rusland - endnu ikke har meldt ud. Målet er, at Østersølandenes miljøministre på et møde i juni kan blive enige, og derefter skal der laves en ansøgning til den internationale skibsfartsorganisation, IMO, siger Hans Christian Schmidt til Ritzau.

Han fremførte i dag sit forslag på en international konference på Bornholm, hvor miljømyndighederne fra alle Østersølandene var repræsenteret for at drøfte, hvordan man mindsker olieforureningen...

BRANCHENYT
Læs også