TV2 og aviser i nyt annoncesamarbejde

Tre af Danmarks største medier slår sig sammen i en ny, fælles satsning på markedet for rubrikannoncer på internet. TV2, aviskoncernen Jyllands-Posten/Politiken og Berlingske-koncernen danner et fælles selskab, der skal beskæftige sig med annoncering af boliger, biler og rejser på internet.

Samtidig køber TV2 sig ind i JobZonen, der i dag ejes af Berlingske-selskabet Metropol Online og Jyllands-Posten.

Det nye selskab forventes at blive etableret i løbet af foråret forudsat, at det nye samarbejde godkendes af Konkurrencestyrelsen. Selskabet dannes ved at TV2 og Jyllands-Posten/Politiken køber sig ind i Berlingskes eksisterende internetsider BilZonen og BoligZonen, som bliver udvidet med en ny del til rejser...

BRANCHENYT
Læs også