Maersk Air har endnu ikke mærket konkurrencen fra SAS' lavprisselskab Snowflake. Maersk Air trodser krisen for luftfarten og kaprer passagerer fra konkurrenterne.
I årets første kvartal har det A. P. Møller ejede flyselskab øget antallet af rejsende på udenrigsruterne fra Billund med 17-18 pct., og dermed fortsætter fremgangen fra sidste år, da det samlede passagertal var 10 pct. højere end i 2001.
Belægningen på flyene er øget væsentligt efter massive markedsføringskampagner, men i lighed med de fleste andre flyselskaber har Maersk Air svært ved at opnå tilstrækkeligt høje priser for billetterne...