Telia glemte 12,5 mio. sms-beskeder

Teleselskabet Telia har sendt ekstraregninger ud til 26.000 forbrugere, der i alt ifølge Telia har sendt 12,5 mio. sms-beskeder, som ikke er blevet faktureret. De mange ekstraregninger har vakt vrede og forundring blandt forbrugerne, skriver Forbrugerrådets blad Tænk & Test.

Bladet fortæller blandt andet om en telekunde fra Esbjerg, som skulle have sendt 1781 ufakturerede sms-beskeder, selv om hendes arbejde på et sygehus betyder, at hendes telefon er slukket i arbejdstiden. Efter en klage til Telia fik kunden en ny regning på blot 396 sms-beskeder.

De mange regninger har fået mange forbrugere til at henvende sig til Forbrugerrådet, fordi de ikke kan genkende det sms-forbrug, som de nu får en forsinket regning på...

BRANCHENYT
Læs også