Manglende bilsyn koster vognmænd dyrt

Strejken blandt medarbejderne i landets bilsynshaller koster vognmændene dyrt. Dansk Transport og Logistik, DTL, har beregnet, at strejken koster transporterhvervet et tab på op til 750.000 kroner om dagen.

DTL har kontaktet vicerigspolitichefen, der har ansvaret for Centralregistret for Motorkøretøjer, samt lederen af Rigspolitiets Færdselsafdeling og henstillet til, at politiet tager hensyn til den særlige situation, hvor lastbiler ikke kan blive synet som tilsagt. Begge steder er der forståelse for situationen, og der vil ikke ske inddragelse af nummerplader, hvis synet er blevet forhindret af arbejdsnedlæggelserne.

DTL undersøger i øjeblikket, om virksomhederne har mulighed for at kræve erstatning fra myndighederne på grund af tab i forbindelse med strejken...

BRANCHENYT
Læs også