Tillidsmand: Antallet af aflyste tog stiger

Den forløbne uges mange aflyste tog på de midt- og vestjyske jernbaner er kun en forsmag på, hvad der venter Arrivas togpassagerer i de kommende uger og måneder. Det forudser fællestillidsmand for selskabets lokomotivførere, Jakob Bro.

- Alle har strakt sig utroligt langt for at få køreplanerne til at hænge sammen, men det er slut nu. Folk vil ikke længere inddrage deres fridage og desuden kommer vi ind i februar, hvor mange har planlagt vinterferie, siger Jakob Bro til Ritzau.

Han anslår, at Arriva her og nu mangler 20-30 lokomotivførere. Midt i marts bliver der uddannet 18 nye lokomotivførere, der er ansat hos Arriva, og til april kommer der yderligere 16. Men ifølge Jakob Bro er den store joker de 40 lokomotivførere, som Arriva har lånt af DSB. Deres kontrakt løber kun indtil 1. april...

BRANCHENYT
Læs også